Mobil/WAP udvikling
MR WebDesign er blandt de få, der også kan udvikle mobile løsninger,
hvilket primært foregår med WAP
eller AvantGo kompatible sider.
Når man snakker om internettet, tænker de fleste på den del
af internettet der bliver vist på en almindelig computer skærm.
Men man kan faktisk også lave hjemmesider, der kan ses på
håndholdte computere og WAP telefoner.
Internet for PDA brugere
Mange ser WAP (Wireless Application Protocol) som det eneste alternativ til alm.
internet, men der findes faktisk også et andet alternativ, der hedder AvantGo.
Dette er primært forbeholdt en PDA (Personal Digital Assistent), f.eks. en Palm
eller en Pocket PC (Windows CE) maskine.
Ofte har man ikke internetadgang på sin PDA, og derfor er AvantGo et fint
værktøj, da det giver mulighed for offline internet kiggeri. Man vil typisk
tilslutte sin PDA til ens almindelige pc, og når man synkroniserer (overfører data)
mellem ens pc og PDA kan AvantGo gå ind og opdatere de hjemmesider man tidligere
har valgt. Når man så senere på dagen sidder med sin PDA, kan man i fred
og ro kigge disse sider igennem, uden at være tilsluttet internettet.
At de fleste brugere vil kigge på disse sider, uden at være tilsluttet internettet,
gør derfor dette til det perfekte sted, hvor virksomheden kan placere sin prisliste, kontakt
information o.l. vigtige informationer, som kunden bør have adgang til, hvor som helst,
og når som helst.
Internet for WAP brugere
WAP brugere er, i modsætning til AvantGo brugere, online, når de besøger siderne.
Derfor bør denne slags sider ikke indeholde alt for meget tekst, også p.g.a. af det
lille display der er på de fleste mobiltelefoner. Hvis man ønsker at WAP brugere skal
se ens prisliste, kan det derfor ofte komme på tale at dele den op i kategorier, da
besøgende i så fald ikke skal hente, og gennemlæse, store mængder tekst.
Fordele ved mobile brugere
En af de største fordele er, at interesserede kan få informationer som telefonnumre,
beliggenhed o.l. brugbare oplysninger om virksomheden. Dette kan de så tage med sig i deres PDA,
eller hente online via deres WAP telefon, hvilket betyder at oplysningerne om din virksomhed altid er
indenfor rækkevidde.
En mindre investering
Mange tror fejlagtigt, at det er dyrt hvis man ønsker en løsning, hvor mobile brugere
også kan få adgang til ens hjemmeside. Hos MR WebDesign koster det nøjagtig
det samme som en alm. side, og man kan naturligvis også få opdateret ens sider, med indhold
til mobile brugere, til samme pris, som en alm. opdatering. Tag et kig på vores priseksempler,
eller kontakt os for yderligere
information og priser.
|